Om CMYK og RGB Farver:   RGB og CMYK farver rgb-eller-cmykRGB er, hvad din skærm bruger til at sende farve til dine øjne. Den kombinerer røde, grønne og blå for at oprette en lang række forskellige farver. CMYK er farverummet som bruges til digitalprint. Cyan [C], magenta [M], gul[Y] og sort [K] blækfarve er kombineret for at skabe tusindvis af andre farver. RGB giver en langt bredere vifte af farver end CMYK gør, og RGB-farver tendens til at være mere levende end CMYK. Mange RGB-farver kan ikke duplikeres ved hjælp af CMYK proces. Populært sagt er CMYK farverummet "mindre" Hvis dit dokument kun skal vises på en computer, er disse forskelle er rent teoretiske. Men når du skal tage springet fra skærm til print har erfaring vist, at forskellene mellem de to farve rum kan blive afgørende. For eksempel en grøn, der så levende og "juletræsfarvet" på skærmen, kan blive til en kedelig, kakifarvet farve når dit dokument er udskrevet.    Som det ses i billedet til venstre er RGB og CMYK farverne tæt forbundne: Cyan [C] og gul [Y] giver grøn [G] --> Cyan [C] og magenta [M] giver rød [R] og så videre. Sort er alle farverne blandet sammen. Humlen er, at når du skal have printet noget, skal du være meget varsom med at forvente, at det du ser på skærmen, er det der kommer ud på printeren. Man kan i nogen grad gardere sig, ved at printe billedet ud på en farveprinter først... men pas igen på! Blæk er ikke en universel størrelse. Der er markante forskelle imellem hvordan de enkelte producenter laver og toner deres blæk. Dette forsøger man normalt at overkomme ved i professionelle printhuse at arbejde med farvestyring på de enkelte maskiner (ICC profiler). Disse profiler forsøger bedst muligt at tolke dels blækkens reele farve på det printede medie samt konverteringen af RGB til CMYK (hvis en sådanne er nødvendigt).  Din desktop printer er indstillet af producenten og ikke nødvendigvis tæt på det som den maskine du skal have dit print produceret på. Er det meget vigtigt kan du typisk købet et mindre prøvetryk for at se evt. variationer.

Blæksystemer: Der findes efterhånden mange forskellige blæksystemer til inkjet printning,- og de har alle deres fordele og ulemper. Typisk for disse er at de alle er CMYK printere, hvor en del systemer har mulighed for at køre med flere (mellem-) farver i et 6- eller 8 farvet system for derved at udvide farverummet og præcisionen rent ICC mæssigt. Printer man storformat er det meget sjældent indsatsen/investeringen værd - da det reelt ikke er muligt at se forskel med mindre man er ekspert (og ved hvad man skal se efter...). Jeg vil i det næste kort beskrive mine erfaringer med nogle af disse...   UV: Farven hærder op når den bliver udsat for UV lys. Blækkens pigmentdel er oftest baseret på acryllater der er en plasttype. I flydende form er de hudiriterende og træls at lugte til,- i fast form (efter hærdning) er de stort set harmløse. De er eksempelvis fri for VOC'er (opløsningsmidler), hvilket giver dem plads i det "pæne selskab" rent miljømæssigt. UV kan binde på næsten hvad som helst, da blækken lægger sig ovenpå emnet som en hinde. Det holder dog ikke lige godt på alt, så slidstyrken kan være begrænset hvis overfladespændingen på hhv. blæk og medie ikke er kombatible.   Solvent og eco-solvent: Teknologien har nogen flere år på bagen og er som sådan en fuldt modnet teknologi. Pigmentet i blækken er som navnet antyder "båret frem" af VOC'er. Det hærder så op i takt med at VOC'erne fordamper. Denne teknologi ses i større og større omfand afløst af UV, da miljøsiden er ret belastende, og selv i eco-solvent hvor en større del af VOC'erne er erstattet med vandigt medie er stadigt belastende i såvel produktion som efterfølgende i ophængningssituationen. Ret skal dog siges at særligt på PVC medierne "bider" solvent sig markant bedre fast i overfladen end UV farverne pt. gør. Det er dog nok kun et spørgsmål om tid før denne teknologi stort set kun anvendes i de mindre "shop printere". Latex HP's properitære teknologi. Har få år på bagen som egentligt kommercielt produkt, og vurderes derfor som relativt umodent rent udviklingsmæssigt. Af type ligner den mere UV end Solvent og er i praksis en lille tand pænere i miljøregnskabet. Fremføringsvæsken er vand og det kræver en del energi at få tørret væk i et produktionsmiljø hvor der skal noget medie igennem. Latexblækken lugter stort set ikke og er ofte foretrukket til indendørs brug. Udvalget af medier er pt. ikke enormt, da dette skal behandles for at blækken binder godt,- det gør også medierne dyrere end til eksempelvis UV. Grundlæggende et godt produkt der konkurrerer med UV om fremtidens marked for inkjet prints.

Copyright ® 2009

Logo Calc ApS og Logo Calc Reklame